BIBLIOTHECA AUGUSTANA

 

Beowulf

ca. 750

 

Beowulf's return to Geatland

 

1888 - 2199

 

____________________________________________________________

 

 

 

Cwom tha to flode | felamodigra,

hægstealdra heap, | hringnet bæron,

1890

locene leodhosyrcan. | Landweard onfand

eftsidh eorla, | swa he ær dyde;

no he mid hearme | of hlidhes nosan

gæstas grette, | ac him togeanes rad,

cwædh thæt wilcuman | Wedera leodum

1895

scathan scirhame | to scipe foron.

Tha wæs on sande | sægeap naca

hladen herewædum, | hringedstefna,

mearum ond madhmum; | mæst hlifade

ofer Hrodhgares | hordgestreonum.

1900

He thæm batwearde | bunden golde

swurd gesealde, | thæt he sydhthan wæs

on meodubence | mathme thy weorthra,

yrfelafe. | Gewat him on naca

drefan deop wæter, | Dena land ofgeaf.

1905

Tha wæs be mæste | merehrægla sum,

segl sale fæst; | sundwudu thunede.

No thær wegflotan | wind ofer ydhum

sidhes getwæfde; | sægenga for,

fleat famigheals | fordh ofer ydhe,

1910

bundenstefna | ofer brimstreamas,

thæt hie Geata clifu | ongitan meahton,

cuthe næssas. | Ceol up gethrang

lyftgeswenced, | on lande stod.

 

Hrathe wæs æt holme | hydhweard geara,

1915

se the ær lange tid | leofra manna

fus æt farodhe | feor wlatode;

sælde to sande | sidfæthme scip,

oncerbendum fæst, | thy læs hym ytha dhrym

wudu wynsuman | forwrecan meahte.

1920

Het tha up beran | æthelinga gestreon,

frætwe ond fætgold; | næs him feor thanon

to gesecanne | sinces bryttan,

Higelac Hrethling, | thær æt ham wunadh

selfa mid gesidhum | sæwealle neah.

 

1925

Bold wæs betlic, | bregorof cyning,

heah in healle, | Hygd swidhe geong,

wis, welthungen, | theah dhe wintra lyt

under burhlocan | gebiden hæbbe,

Hærethes dohtor; | næs hio hnah swa theah,

1930

ne to gneadh gifa | Geata leodum,

mathmgestreona. | Mod thrydho wæg,

fremu folces cwen, | firen ondrysne.

Nænig thæt dorste | deor genethan

swæsra gesidha, | nefne sinfrea,

1935

thæt hire an dæges | eagum starede,

ac him wælbende | weotode tealde

handgewrithene; | hrathe seothdhan wæs

æfter mundgripe | mece gethinged,

thæt hit sceadenmæl | scyran moste,

1940

cwealmbealu cydhan. | Ne bidh swylc cwenlic theaw

idese to efnanne, | theah dhe hio ænlicu sy,

thætte freodhuwebbe | feores onsæce

æfter ligetorne | leofne mannan.

 

Huru thæt onhohsnode | Hemminges mæg;

1945

ealodrincende | odher sædan,

thæt hio leodbealewa | læs gefremede,

inwitnidha, | sydhdhan ærest weardh

gyfen goldhroden | geongum cempan,

ædhelum diore, | sydhdhan hio Offan flet

1950

ofer fealone flod | be fæder lare

sidhe gesohte; | dhær hio sydhdhan well

in gumstole, | gode, mære,

lifgesceafta | lifigende breac,

hiold heahlufan | widh hæletha brego,

1955

ealles moncynnes | mine gefræge

thone selestan | bi sæm tweonum,

eormencynnes. | Fordham Offa wæs

geofum ond gudhum, | garcene man,

wide geweordhod, | wisdome heold

1960

edhel sinne; | thonon Eomer woc

hæledhum to helpe, | Hemminges mæg,

nefa Garmundes, | nidha cræftig.

 

Gewat him dha se hearda | mid his hondscole

sylf æfter sande | sæwong tredan,

1965

wide warodhas. | Woruldcandel scan,

sigel sudhan fus. | Hi sidh drugon,

elne geeodon, | to dhæs dhe eorla hleo,

bonan Ongentheoes | burgum in innan,

geongne gudhcyning | godne gefrunon

1970

hringas dælan. | Higelace wæs

sidh Beowulfes | snude gecydhed,

thæt dhær on wordhig | wigendra hleo,

lindgestealla, | lifigende cwom,

headholaces hal | to hofe gongan.

 

1975

Hradhe wæs gerymed, | swa se rica bebead,

fedhegestum | flet innanweard.

Gesæt tha widh sylfne | se dha sæcce genæs,

mæg widh mæge, | sydhdhan mandryhten

thurh hleodhorcwyde | holdne gegrette,

1980

meaglum wordum. | Meoduscencum hwearf

geond thæt healreced | Hæredhes dohtor,

lufode dha leode, | lidhwæge bær

hæledhum to handa. | Higelac ongan

sinne geseldan | in sele tham hean

1985

fægre fricgcean | (hyne fyrwet bræc,

hwylce Sægeata | sidhas wæron):

 

"Hu lomp eow on lade, | leofa Biowulf,

tha dhu færinga | feorr gehogodest

sæcce secean | ofer sealt wæter,

1990

hilde to Hiorote? | Ac dhu Hrodhgare

widcudhne wean | wihte gebettest,

mærum dheodne? | Ic dhæs modceare

sorhwylmum seadh, | sidhe ne truwode

leofes mannes; | ic dhe lange bæd

1995

thæt dhu thone wælgæst | wihte ne grette,

lete Sudhdene | sylfe geweordhan

gudhe widh Grendel. | Gode ic thanc secge

thæs dhe ic dhe gesundne | geseon moste."

 

Biowulf madhelode, | bearn Ecgdhioes:

2000

"thæt is undyrne, | dryhten Higelac,

micel gemeting, | monegum fira,

hwylc orleghwil | uncer Grendles

weardh on dham wange, | thær he worna fela

Sigescyldingum | sorge gefremede,

2005

yrmdhe to aldre. | Ic dhæt eall gewræc,

swa begylpan ne thearf | Grendeles maga

ænig ofer eordhan | uhthlem thone,

se dhe lengest leofadh | ladhan cynnes,

facne bifongen. | Ic dhær furdhum cwom

2010

to dham hringsele | Hrodhgar gretan;

sona me se mæra | mago Healfdenes,

sydhdhan he modsefan | minne cudhe,

widh his sylfes sunu | setl getæhte.

Weorod wæs on wynne; | ne seah ic widan feorh

2015

under heofones hwealf | healsittendra

medudream maran. | Hwilum mæru cwen,

fridhusibb folca, | flet eall geondhwearf,

bædde byre geonge; | oft hio beahwridhan

secge sealde, | ær hie to setle geong.

2020

Hwilum for dugudhe | dohtor Hrodhgares

eorlum on ende | ealuwæge bær;

tha ic Freaware | fletsittende

nemnan hyrde, | thær hio nægled sinc

hæledhum sealde. | Sio gehaten is,

2025

geong, goldhroden, | gladum suna Frodan;

hafadh thæs geworden | wine Scyldinga,

rices hyrde, | ond thæt ræd taladh,

thæt he mid dhy wife | wælfæhdha dæl,

sæcca gesette. | Oft seldan hwær

2030

æfter leodhryre | lytle hwile

bongar bugedh, | theah seo bryd duge!

 

Mæg thæs thonne ofthyncan | dheodne Headhobeardna

ond thegna gehwam | thara leoda,

thonne he mid fæmnan | on flett gædh,

2035

dryhtbearn Dena, | dugudha biwenede;

on him gladiadh | gomelra lafe,

heard ond hringmæl | Headhabeardna gestreon

thenden hie dham wæpnum | wealdan moston,

odhdhæt hie forlæddan | to dham lindplegan

2040

swæse gesidhas | ond hyra sylfra feorh.

 

Thonne cwidh æt beore | se dhe beah gesyhdh,

eald æscwiga, | se dhe eall geman,

garcwealm gumena | (him bidh grim sefa),

onginnedh geomormod | geongum cempan

2045

thurh hredhra gehygd | higes cunnian,

wigbealu weccean, | ond thæt word acwydh:

'Meaht dhu, min wine, | mece gecnawan

thone thin fæder | to gefeohte bær

under heregriman | hindeman sidhe,

2050

dyre iren, | thær hyne Dene slogon,

weoldon wælstowe, | sydhdhan Widhergyld læg,

æfter hæletha hryre, | hwate Scyldungas?

Nu her thara banena | byre nathwylces

frætwum hremig | on flet gædh,

2055

mordhres gylpedh, | ond thone madhthum byredh,

thone the dhu mid rihte | rædan sceoldest.'

Manadh swa ond myndgadh | mæla gehwylce

sarum wordum, | odhdhæt sæl cymedh

thæt se fæmnan thegn | fore fæder dædum

2060

æfter billes bite | blodfag swefedh,

ealdres scyldig; | him se odher thonan

losadh lifigende, | con him land geare.

Thonne biodh abrocene | on ba healfe

adhsweord eorla; | sydhdhan Ingelde

2065

wealladh wælnidhas, | ond him wiflufan

æfter cearwælmum | colran weordhadh.

 

Thy ic Headhobeardna | hyldo ne telge,

dryhtsibbe dæl | Denum unfæcne,

freondscipe fæstne. | Ic sceal fordh sprecan

2070

gen ymbe Grendel, | thæt dhu geare cunne,

sinces brytta, | to hwan sydhdhan weardh

hondræs hæledha. | Sydhdhan heofones gim

glad ofer grundas, | gæst yrre cwom,

eatol, æfengrom, | user neosan,

2075

dhær we gesunde | sæl weardodon.

Thær wæs Hondscio | hild onsæge,

feorhbealu fægum; | he fyrmest læg,

gyrded cempa; | him Grendel weardh,

mærum maguthegne | to mudhbonan,

2080

leofes mannes | lic eall forswealg.

No dhy ær ut dha gen | idelhende

bona blodigtodh, | bealewa gemyndig,

of dham goldsele | gongan wolde,

ac he mægnes rof | min costode,

2085

grapode gearofolm. | Glof hangode

sid ond syllic, | searobendum fæst;

sio wæs ordhoncum | eall gegyrwed

deofles cræftum | ond dracan fellum.

He mec thær on innan | unsynnigne,

2090

dior dædfruma, | gedon wolde

manigra sumne; | hyt ne mihte swa,

sydhdhan ic on yrre | uppriht astod.

 

To lang ys to reccenne | hu ic dham leodsceadhan

yfla gehwylces | ondlean forgeald;

2095

thær ic, theoden min, | thine leode

weordhode weorcum. | He on weg losade,

lytle hwile | lifwynna breac;

hwæthre him sio swidhre | swadhe weardade

hand on Hiorte, | ond he hean dhonan

2100

modes geomor | meregrund gefeoll.

Me thone wælræs | wine Scildunga

fættan golde | fela leanode,

manegum madhmum, | sydhdhan mergen com

ond we to symble | geseten hæfdon.

2105

Thær wæs gidd ond gleo. | Gomela Scilding,

felafricgende, | feorran rehte;

hwilum hildedeor | hearpan wynne,

gomenwudu grette, | hwilum gyd awræc

sodh ond sarlic, | hwilum syllic spell

2110

rehte æfter rihte | rumheort cyning.

Hwilum eft ongan, | eldo gebunden,

gomel gudhwiga | giogudhe cwidhan,

hildestrengo; | hredher inne weoll,

thonne he wintrum frod | worn gemunde.

 

2115

Swa we thær inne | ondlangne dæg

niode naman, | odhdhæt niht becwom

odher to yldum. | Tha wæs eft hradhe

gearo gyrnwræce | Grendeles modor,

sidhode sorhfull; | sunu deadh fornam,

2120

wighete Wedra. | Wif unhyre

hyre bearn gewræc, | beorn acwealde

ellenlice; | thær wæs æschere,

frodan fyrnwitan, | feorh udhgenge.

Nodher hy hine ne moston, | sydhdhan mergen cwom,

2125

deadhwerigne, | Denia leode,

bronde forbærnan, | ne on bæl hladan

leofne mannan; | hio thæt lic ætbær

feondes fædhmum | under firgenstream.

Thæt wæs Hrodhgare | hreowa tornost

2130

thara the leodfruman | lange begeate.

tha se dheoden mec | dhine life

healsode hreohmod, | thæt ic on holma gethring

eorlscipe efnde, | ealdre genedhde,

mærdho fremede; | he me mede gehet.

 

2135

Ic dha dhæs wælmes, | the is wide cudh,

grimne gryrelicne | grundhyrde fond;

thær unc hwile wæs | hand gemæne,

holm heolfre weoll, | ond ic heafde becearf

in dham gudhsele | Grendeles modor

2140

eacnum ecgum, | unsofte thonan

feorh odhferede. | Næs ic fæge tha gyt,

ac me eorla hleo | eft gesealde

madhma menigeo, | maga Healfdenes.

 

Swa se dheodkyning | theawum lyfde.

2145

Nealles ic dham leanum | forloren hæfde,

mægnes mede, | ac he me madhmas geaf,

sunu Healfdenes, | on minne sylfes dom;

dha ic dhe, beorncyning, | bringan wylle,

estum geywan. | Gen is eall æt dhe

2150

lissa gelong; | ic lyt hafo

heafodmaga | nefne, Hygelac, dhec."

 

Het dha in beran | eaforheafodsegn,

headhosteapne helm, | hare byrnan,

gudhsweord geatolic, | gyd æfter wræc:

2155

"Me dhis hildesceorp | Hrodhgar sealde,

snotra fengel, | sume worde het

thæt ic his ærest dhe | est gesægde;

cwædh thæt hyt hæfde | Hiorogar cyning,

leod Scyldunga | lange hwile;

2160

no dhy ær suna sinum | syllan wolde,

hwatum Heorowearde, | theah he him hold wære,

breostgewædu. | Bruc ealles well!"

 

Hyrde ic thæt tham frætwum | feower mearas

lungre, gelice, | last weardode,

2165

æppelfealuwe; | he him est geteah

meara ond madhma. | Swa sceal mæg don,

nealles inwitnet | odhrum bregdon

dyrnum cræfte, | deadh renian

hondgesteallan. | Hygelace wæs,

2170

nidha heardum, | nefa swydhe hold,

ond gehwædher odhrum | hrothra gemyndig.

 

Hyrde ic thæt he dhone healsbeah | Hygde gesealde,

wrætlicne wundurmadhdhum, | dhone the him Wealhdheo geaf,

dheodnes dohtor, | thrio wicg somod

2175

swancor ond sadolbeorht; | hyre sydhdhan wæs

æfter beahdhege | breost geweordhod.

 

Swa bealdode | bearn Ecgdheowes,

guma gudhum cudh, | godum dædum,

dreah æfter dome, | nealles druncne slog

2180

heordhgeneatas; | næs him hreoh sefa,

ac he mancynnes | mæste cræfte

ginfæstan gife, | the him god sealde,

heold hildedeor. | Hean wæs lange,

swa hyne Geata bearn | godne ne tealdon,

2185

ne hyne on medobence | micles wyrdhne

drihten Wedera | gedon wolde;

swydhe wendon | thæt he sleac wære,

ædheling unfrom. | Edwenden cwom

tireadigum menn | torna gehwylces.

 

2190

Het dha eorla hleo | in gefetian,

headhorof cyning, | Hredhles lafe

golde gegyrede; | næs mid Geatum dha

sincmadhthum selra | on sweordes had;

thæt he on Biowulfes | bearm alegde

2195

ond him gesealde | seofan thusendo,

bold ond bregostol. | Him wæs bam samod

on dham leodscipe | lond gecynde,

eard, edhelriht, | odhrum swidhor

side rice | tham dhær selra wæs.